Der kan i forbindelse med indtagelse af homøopatisk medicin opstå en forværring af symptomerne.

Denne forværring er velkendt og kaldes første forværring. Den er et udtryk for, at lægemidlet har aktiveret en helbredelsesproces i kroppen, og at kroppen forsøger at skille sig af med sygdommen.

Første forværring er samtidig et tegn på, at man indtager et lægemiddel, som har mulighed for at virke helbredende.

Ved kraftig første forværring stoppes indtag af lægemidlet 1-2 dage, eller indtil forværringen er borte. Derefter påbegyndes indtag af lægemidlet igen.